| Christinelystskolen
2010



Billederne fik følgende ord med på vejen ved indvielsen
16. april:
”Tre
tibetanske troldmænd”.
Billedet
er malet efter rejseoplevelser, jeg havde, da jeg for nogle år
siden var en tur i Tibet.
Efter
en lang tur i firhjulstrækker over Himalaya-bjergene kom
jeg endelig til Tibets hovedstad Lhasa. Tibetanerne er handelsfolk,
og midten af byen var ét stort gademarked. Her kunne man
købe farvestrålende vævede stoffer og smykker,
CD-afspillere og mobiltelefoner, kunsthåndværk, sjældne
sten, mineraler og ting, vi ikke vidste hvad var; og selvfølgelig
kunne man købe madvarer, bl.a. frugter og smør.
Nogle her hjemme nyder at få fløde i kaffen, men
tibetanerne drikker te, og noget af vigtigste for dem er at få
smør i teen. En hel lille gade solgte hovedsagelig kun
smør; det var anbragt i store blokke ude i solskinnet,
og det var begyndt at smelte - det lugtede ikke særlig godt.
Det var her, de første mindelser om Harry Potter og Diagonalstræde
begyndte at meldte sig. Dette blev yderligere forstærket,
da jeg kom til næste gadehjørne. Her fik jeg øje
på tre tibetanere med flotte hovedbeklædninger og
forskellige musikinstrumenter. Det var måske beboere fra
et fjernt kloster oppe i bjergene, der var kommet til hovedstaden,
for at proviantere, inden de vendte hjem til deres ensomhed igen.
De spillede med mellemrum på deres instrumenter, og det
gør tibetanerne, har jeg ladet mig fortælle, for
at holde onde ånder væk. Her må jeg minde om,
at vi er oppe i 4000 m´s højde, luften er tynd, og
man får ikke så meget ilt til hjernen. Det kunne gå
ud over dømmekraften, men efter et par timers middagssøvn
på hotellet, stod det lysende klart for mig: jeg havde mødt
tre tibetanske troldmænd.
Så da jeg kom hjem til Danmark igen, måtte jeg i gang
med at male, og her er resultatet. I billedet er der en del pilefigurer
malet efter en skabelon. På baggrunden, der først
var helt mørk, malede jeg en række blå pile.
Så opdagede jeg, at i mellemrummene, hvor jeg ingenting
havde gjort, opstod en række mørke pile, der pegede
i modsat retning. Når man går i skole, kunne det måske
være godt at vide, at de perioder, hvor man ingenting gør,
men holder pause, er lige så vigtige som resten.
”Tre
ryttere”.
Et
foto fra Afrika inspirerede mig: Et optog med tre ryttere til
hest kommer imod mig. Der er fest og farver – rytterne er
klædt ud, og det er hestene også; de har fået
farvestrålende dækkener på med trekanter, firkanter
og andre former. Hvad der nøjagtig foregår, ved jeg
ikke – men måske netop det gådefulde ved situationen
gør, at fantasien begynder at arbejde.
Dette motiv digtede jeg videre på. Hvordan mon der var på
stedet? Jeg forestillede mig lugten og lyden af prustende heste
og hove mod jorden. Og et virvar af farver og geometriske former.
Når jeg maler, er farven det vigtigste, og mine bestræbelser
gik på at få alle disse ting til at hænge sammen
vha. farverne. Jeg ville gerne have heste og ryttere til at komme
ud af trekanter og firkanter og komme os i møde.
Jeg har ikke malet detaljer i billedet. Når I kigger på
det, kan det være, at én ser noget, en anden ser
noget andet. Hvis I gør det, er I velkomne til at digte
videre. God fornøjelse.
|